Havtorn

En skarp snaps lavet på lokaltdyrkede havtorn, pulp fra saftproduktionen og frosne, friske havtorn. Altsammen fra Høstet i Ibsker.

køb havtornsnapsen

Hvorfor ser snapsen så underlig ud? Den skiller jo...

Bare rolig. Det er helt normalt, at havtornsnapsen skiller. Og det er der en naturlig forklaring på:

Havtorn indeholder naturligt både olie og voks. Især bærrenes kerner er rige på olie.
Da havtornsnapsen er lavet på udtræk af både blade, pulp og bær, indeholder den derfor naturligt både havtornsaft og olie.

Olie og alkohol binder sig ikke permanent sammen. Når flasken står stille, vil væskerne derfor skille. Ved let omrystning samler de sig igen uden problemer.

Det samme fænomen kender du fra økologisk havtornsaft uden emulgatorer, hvor olie og væske også naturligt deler sig.

Snapsen er filtreret gennem to filtre på 0,2 mikron, og den høje alkoholprocent sikrer, at produktet er helt stabilt og ikke bliver dårligt.

Det, du ser i flasken med havtornsnaps, er ganske enkelt et tegn på en håndproduceret snaps lavet på naturlige, håndplukkede råvarer uden tilsætningsstoffer.

En snaps med bornholmske havtorn, havtorn-pulp og havtornblade

køb på webshoppen

Havtornsnaps

Snapsen er produceret med havtorn, havtornblade og pulp fra Høstet - Havtorn Bornholms saftproduktion.

Snapsen med havtorn er let bitter, citrus-agtig og syrlig i smagen med en skarp alkoholprocent på 37% vol.

Havtornsnapsen er en helt anden type spiritus, end hvad jeg normalt sælger fra produktionen, da den er en snaps og beregnet til frokostbordet. Den har en højere alkoholprocent, har en sprød kant og fungerer som et alternativ til den traditionelle akvavit og kryddersnaps.

Snapsen påbegyndte jeg de første essenser til i starten af 2021, da jeg hentede en pose havtornblade hos Høstet. Havtornblade har en utroligt spændende smagsprofil, der er meget anderledes end selve havtornens bær.

For det første har de en grønt og urtet smag. Lidt som grøn te eller tørrede urter. Der er også også let bitre noter i. Især, hvis udrækket foretages over længere tid. Men modsat andre blade bliver smagen ikke tung, tværtimod er den både tør, frisk, svagt citrusagtig og måske endda lidt "hø-agtig" og "medicinsk" i smagen.

De her grøn, tør, let bitter urtesmag med et hint af citrus og te-noter giver en bund i snapsen, som man knap ænser ved første smagsprøve. Havtornbladene giver nærmest en subtil dimension, man først opdager, hvis man smager en tilsvarende havtornsnaps uden havtornbladene i. De balancerer og hjælper til det samlede smagsindtryk.

Hvad drikker man snapsen til?

Havtornens bær giver en intens syre og aroma, så snapsen både er frisk, skarp og sommerlig.
Snapsen er med både sin smag og farve helt perfekt til påskefrokosten og sommerens frokostbord.

Havtornsnapsen er særligt egnet til fisk, kødpålæg og ost. Den kan også nydes til isdessert og sorbet.

Alternativt kan havtornsnapsen anvendes i en drink som fx en nordisk margarita, der er en fortolkning af den klassiske margarita, hvor man udskifter tequila og appelsinlikør med nordiske smage som fx havtornsnaps, rabarberlikør eller en solbærlikør.

Resultatet bliver stadig syrligt, frisk og saltbalanceret med skandinavisk karakter.

Nordisk Margarita

Opskrift

5 CL havtornsnaps

2 CL friskpresset limesaft

1,5–2 CL honningsirup (1:1 honning og kogt, varmt vand)

1 CL hyldeblomstlikør (valgfri)

Isterninger

Fremgangsmåde

Gnid kanten af glasset med lime og dyp den i salt.

Fyld en shaker med is.

Tilsæt havtornsnaps, limesaft, honningsirup og hyldeblomstlikør.

Shake kraftigt i ca. 10–15 sekunder.

Si i et glas med frisk is.

 

Servér drinken i et glas med saltet kant og evt. en skive tørret appelsin eller citronskal.

Hyldeblomstlikøren

Hyldeblomstlikøren giver i den nordiske margarita et sødt, blomstret og frisk pift. En modpol til den skarpe og syrlige havtornsnaps, der skaber balance i den let krydrede cocktail.

En anden snaps

Hvis du synes, havtornsnapsen lyder spændende, skulle du måske også se på humlesnapsen...

Det er de to snapse, der laves i produktionen.

Læs mere

Et alternativ til akvavitten

Du kan også vælge at drikke vodka i stedet for den kradse akvavit til fiskebordet. FALK Bornholm producerer både en vodka på 40% vol., en froststærk på 58% vol. og en botanisk vodka på 42% vol., der er indeholder aromatiske dråber af ekstraktioner fra den Bornholmske flora.

læs mere

Hybriden

Æble er en hybrid mellem en likør og en snaps.

Alkoholprocenten er på 28% vol.

Sukkerindholdet er 81 gram pr. liter, hvilket er 19 gram under, hvad der minimum skal være i en likør.

På etiketten kalder jeg den en snaps, på hjemmesiden kalder jeg den en likør. 

Det er svært, for "snaps" er i sig selv ikke en godkendt kategori i spiritusforordningen.

Æble er resultatet af flere års maceration på forskellige sorter af bornholmske æbler og et halvt års lagring på et brugt egetræsfad fra Stauning Whisky.

LÆS MERE