RØD HYLD

De røde hyldeblomster er af sorten 'black beauty' og er plukket i en privat have

webshop

Likør på rød hyld

Denne særlige likør er fremstillet på røde hyldeblomster af sorten Black Beauty, kendt for sine mørke blomster og fine, bæragtige aroma.

Likøren har en smuk, dyb farve og en blød, floral karakter med lette noter af røde bær og en afrundet sødme.

Smagen er elegant og nuanceret med en frisk, let tør afslutning, der giver balance og gør den behagelig at nyde.

Likøren egner sig godt som aperitif, til desserter eller i cocktails, hvor dens farve og florale karakter får lov at træde frem.

Den kan også nydes sammen med mousserende vin eller serveres afkølet som en indbydende og stemningsfuld likør til både rolige stunder og festlige lejligheder.

En karakterfuld og anderledes likør, hvor blomster, farve og smag går op i en harmonisk helhed.

Røde og hvide hyldeblomster

Selvom vi i Danmark oftest kun ser de klassiske, hvide hyldeblomster ude i naturen, så findes der faktisk flere sorter af hyldeblomst. De røde hyldeblomster er én af de andre sorter, der findes.

For 3 år siden stiftede jeg bekendtskab første gang med de røde hyldeblomster, og så var der 2 likører med hyldeblomster i sortimentet.

Jeg havde lavet de to likører fuldstændigt ens side om side.
Så kan man smage forskellen i blomsterne.

Men i 2025 har det været helt anderledes.
Og vejret har været tørt og varmt.

Så den røde hyldeblomstlikør er sød, frugtig og krydret i smagen.
Den hyldeblomstlikør med de almindelige, hvide hyldeblomster er blevet mere ren og "naturvinsagtig" i smagen.

De røde hyldeblomster har en kraftigere, dybere duft og smag end de velkendte hvide. Det er dem samme regel, som gælder hos andre spiselige blomster; jo mørkere farven er, jo mere intens er smagen.

I Heidi og Carstens have på sydøst Bornholm vokser der en kæmpe stor, gammel hyld af sorten 'black beauty'. Blomsterne fra hyldesorten sambucus nigra black beauty har dyberøde blomster og mørkegrønne, nærmest sorte blade.

Likøren har en mere pikant og "voksen" smag i forhold til den klassiske hyldeblomstlikør. Og den kan drikkes til morgenmad, frokost, dessert og fest. Den røde hyldeblomstlikør kan både drikkes rent og nemt blandes til en drink med en danskvand, en tonic eller en tør cava. 

Likør med røde hyldeblomster 2025

Hyldeblomsterne sprang i 2025 begyndte så småt at springe ud på Bornholm i slutningen af maj. Men foråret herovre har været koldt og tørt, så der gik alligevel et par uger, før hylden stod i fuldt flor.

Røde hyldeblomster har en mere bær- og frugtagtig smag end de klassiske hvide hyldeblomster med tydelige noter af modne bær, som kan minde om solbær.
Deres duft er stadig blomsteragtig og let parfumeret, men ikke helt så lys og citruspræget som hos den hvide variant. I stedet har den en dybere og mere afrundet karakter, der ofte opleves som mere voksen i sit udtryk. Der kan også være en diskret krydret eller vinøs undertone, som giver smagen ekstra dybde og kompleksitet.

Sorten 'Black Beauty' er det, man kalder for 'en kultivar' af sambucus nigra (almindelig hyld). Den blev udviklet i England i begyndelsen af 2000’erne. Den er resultatet af målrettet forædling, udført af den britiske planteforædler Harvey Stephens fra East Malling Research Station i Kent. Formålet var at skabe en hyld med både dekorativt mørkt løv og smukke blomster. Sorten blev navngivet og introduceret kommercielt omkring 2002 af det britiske planteselskab PlantHaven International. 'Black Beauty' kendes især for sit dybt mørke, næsten sorte blade, der giver associationer til japansk løn, samt sine rosafarvede blomsterskærme, som står i smuk kontrast til bladene.

Blomsterne har en dejlig duft og kan bruges kulinarisk på samme måde som de klassiske hvide hyldeblomster.

WEBSHOP

Black Beauty Spritz

2 dele FALK Bornholm RØD hyld
3 dele prosecco (brut) / cava

 

Fyld et vinglas godt op med isterninger.
Hæld FALK Bornholm Rød Hyld i glasset.

Top op med prosecco/ cava og rør rundt.

Pynt evt. med 2 skiver lime.

 

Likør med den almindelige, hvide hyld

FALK Bornholm producerer også en hyldeblomstlikør på de klassike, almindelige, hvide hyldeblomster.

Den kan du læse mere om på siden om hyldeblomstlikøren.

læs mere