HUMLESNAPS
Snaps med smag fra figenblade og forskellige slags humle
Snaps med øl-humle
"Jeg har noget helt vildt spændende humle til dig i min fryser," sagde Peter, der er brygmester hos Svaneke Bryghus.
I 2024 gik jeg i gang med at trække essenser igen til humlesnapsen, efter den første var blevet udsolgt. Men der er nogle andres slags smage, end hvad jeg stod med sidst - så jeg har muligvis kombineret nogle af de her helt specielle slags humle med udtræk fra figenblade. Figenblade har lidt en kokos-smag.
Humlen er den her gang en blanding af 4 forskellige typer af humle, der ofte anvendes til Indian Pale Ales og andre former for aromatiske øl.
Humlesnapsen er et alternativ til akvavitten og kan derfor drikkes til frokosten, til fisk, skaldyr, ost og kødpålæg.
Humlesnapsen 2025 har en alkoholprocent på 38% vol.
Men er den ikke bitter?
Jo, der er noget bitterhed i humlesnapsen. Det er der i øvrigt i mange snapse og akvavit. Du finder også tit en bitter smag i gin, så det burde ikke virke afskrækkende...
Humlesnapsen har en alkoholprocent på 38% vol., og der er i alt tappet 205 flasker. Snapsen er lavet på en base af udtræk fra fire typer humle.
De fire humletyper, som alle stammer fra New Zealand og er kendt for deres unikke og frugtige aromaer, der ofte bruges i IPA’er, pale ales og andre aromatiske øltyper:
1. Moutere
Aromaprofil: Tropisk frugt, passionsfrugt, harpiks, citrus og fyrrenåle.
Anvendelse: Primært aroma- og tørhumle, men har også en høj alfa-syre (ca. 16-19 %), så den kan bruges til bitterhed.
Karakteristik: Intenst aromatisk og olierig humle med stor dybde – god til kraftige IPA’er og dobbelt IPA’er.
2. Nectaron
Aromaprofil: Fersken, ananas, passionsfrugt, og citrus (især grapefrugt og mandarin).
Anvendelse: Aroma- og tørhumle.
Karakteristik: En af de nyere og meget populære NZ-humler med eksplosiv frugtprofil. Fantastisk til juicy NEIPA'er.
3. Pacific Gem
Aromaprofil: Sort peber, bær, eg og harpiks.
Anvendelse: Primært bitterhumle (alfa-syre på 13-15 %), men kan også give en jordet/frugtig baggrundsnote.
Karakteristik: Mere balanceret og robust end de andre – god som base i kombination med mere aromatiske humler.
4. Nelson Sauvin
Aromaprofil: Hvidvin (Sauvignon Blanc), stikkelsbær, drue, citrus og krydderier.
Anvendelse: Aroma- og tørhumle.
Karakteristik: Meget karakteristisk humle med vinøse toner – elsket og hadet, men ekstremt populær i moderne craft beer.