Vodka
Den klassiske vodka fra FALK Bornholm er ren, mineralsk og mild i smagen.
Vodka er den mest rene, smagsneutrale spiritus, der findes. Den er samtidigt historisk set en af de ældste former for spiritus.
Vodkaen fra FALK Bornholm er destilleret på hvede og tyndet ned med renset vand fra det lokale vandværk.
Den er perfekt til at drikke rent og anvende i cocktails.
Froststærk 58% vol.
Hvor gin har navy strength, og rom er gunpowder proof, så er en vodka med høj alkoholprocent fortsat bare en vodka.
Vodkaen med den blå etiket er froststærk og har en alkholprocent på 58% vol.
Den stærke vodka kan bruges som en almindelig i drinks og er samtidigt god til at lave kryddersnapse på i privaten.
Botanisk vodka
Den botaniske vodka fra FALK Bornholl har et strejf af udtræk fra en masse blomster fra sommerens flora og et snert af citrus fra bær.
Den svagt, lyserøde farve stammer fra de forskellige blomster og er trukket ud med brug af ultralyd i stedet for destillering.
Hybenrose, lavendel, røllike, kvan, perikon, vild merian, roser, violer, mjødurt, gederams er blandt de noter, der rammer tungen, når du drikker vodkaen.
Den er god i en mallorcan eller mediterranean tonic.
Brug af ultralyd i produktionen
Den botaniske vodka er infuseret med forskellige udtræk af håndplukkede, fødevaregodkendte blomster.
Akustisk kavitation hedder det, når man anvender ultralyd til at trække aromastoffer og farve ud af fx blomster i spiritus.
Det er en måde at få fat på de flygtige og sarte smage i de friske blomster, hvor blomsten i et normalt udtræk ville blive til en bitter smag eller fordufte.
Mange destillerier vælger at destillere blomster, men også her kan en del af de flygtige, fine nuancer forsvinde i fordampningsprocessen.
Til gengæld giver destillering et stabilt og rent smags-resultat modsat "god gammeldags udtræk" på den måde, man laver snaps på hjemme i køkkenet.
Ved brug af ultralyd hjælper de højfrekvente lydbølger til med hurtigt at trække smags-, farve- og aromastoffer ud af blomsterne på kort tid.
Det foregår således, at ultralyd sendes ind i væsken. Det gør jeg i praksis ved at stille en lille glaskolbe med blomster i spiritus ned i ultralydsapparatet. Her sendes der vibrationer ind i spritussen i form af ultralyd.
Lydbølgerne danner små, mikroskopiske bobler i spiritussen.
Boblerne kollapser, og når de imploderer, brydes cellevæggene i blomsterne.
Smagstofferne frigives, og de aromatiske molekyler (olier, fenoler, pigmenter osv.) opløses i spiritussen.
Ultralyd er en god og energibesparende metode at bruge, når jeg står med sarte blomster, hvor udfordringen er, at blomsten lynhurtigt mister sin friske smag, farve og duft, når den først er plukket.
Nexø sandsten
I Nexø og omegnen har vi som det eneste sted i Danmark røde sandsten i undergrunden. Det er dem, der kaldes Nexø sandsten. Når vandet løbet ned gennem jordlagene til grundvandet, løber det ned langs stenene. Mineralerne og saltene fra stenene blødgør og giver vandet smag.
Vi kender beskrivelserne fra de gamle whiskydistellerier i Skotland, hvor man oftest peger ud mod de klipper og vandet, der løber lige udenfor ved destilleriet.
Terroir og klippegrunden har en betydning for vandets smag og kvalitet.
Det smages i vodkaen, hvor vandet giver spiritussen en blød, lettere floral, lidt saltet og sødlig smag.
Der er en tendens til, man tænker, at vodka blot er vodka. Men kvaliteten og smagsnuancerne er mindst ligeså varierende som i fx en gin.
Filtrering
I de fleste spiritusproduktioner har man større, eldrevne anlæg stående til at rense vandet.
Omvendt osmoseanlæg kører på strøm - tit i døgndrift. De bruges til at afsalte og demineralisere vandet, så det er sterilt ligesom det vand, der blandt andet anvendes på hospitaler til at skylle sår og instrumenter med, opløsning og fortynding af lægemidler og til insprøjtning.
Når vandet er renset fuldstændigt sterilt, kan man tilsætte de mineraler og salte, man vil have, og dermed styre smagen 100%. Det er praktisk og nødvendigt, når man producerer i store mængder til kunder, som altid forventer det samme produkt og den samme smag.
I produktionen af FALK Bornholms vodka, honningsyp og likører er det de lokale råvarer og de naturlige smage, som er det interessante. Derfor er vandets egen smag bevaret i vodkaen.
Ethanol
Ethanol kan destilleres på frugt, sukkerrør, korn og kartofler. Det afgørende er, om råvaren kan blive til sukker.
Ethanolen til FALK Bornholms vodka er destilleret i Østeuropa på hvede, som giver en mild og let sød ethanol modsat fx kartoffel.
Ethanolen destilleres ikke hos FALK Bornholm, men bestilles og indkøbes fra et større destilleri.
Når man destillerer løber spiritussen ud i sidste ende i tre dele: hovedet, hjertet og halen. De tre dele indeholder tilsammen 11 forskellige slags alkohol.
I hovedet findes ethanal, acetone, methanol og ethylacetat. De giver en mælkehvid, skrap alkohol.
I hjertet findes ethanolen.
I halen findes det, vi kalder fusel. Det er 5 forskellige slags alkoholer. Blandet sammen er det en tynd alkohol, der smager dårligt og mest af alt lugter fælt.
Ved et stort destilleri har man muligheden og kapaciteten for at dele de alkoholer, man ikke sælger til spiritusproducenter, op og sælge videre til bl.a. kosmetik-industrien.
DRINKS MED VODKA
BORNHOLMSK MULE
2 cl FALK Bornholm Vodka
10 cl Ginger Beer
2 cl friskpresset
limesaft
Isterninger
Myntekviste
Limebåde
Fyld et glas med isterninger.
Tilsæt FALK Bornholm Vodka og limesaft.
Top med Ginger Beer.
Rør kort rundt i drinken, og pynt med friske mynteblade og en limebåd.
VODKA MARTINI
6 CL FALK BORNHOLM VODKA
1 CL tør vermouth (Fx Noilly Prat eller Dolin Dry)
Isterninger
Tynde æbleskiver, en citron twist eller grøn oliven
Hæld vodka og vermouth i et røreglas fyldt med is.
Rør i ca. 20-30 sekunder, til drinken er kold og let fortyndet.
Si over i et afkølet martiniglas.
Pynt med æble, citron eller oliven.
HONNINGSKÆR
4 CL falk bornholm vodka
3 cl FALK Bornholm honningsyp
4 cl ufiltreret æblemost (helst koldpresset og ikke for sød)
1 cl citronsaft
1-2 tynde skiver rød chili uden kerner
isterninger
evt. en skive æble, chili eller timiankvist
Mas/ muddle chili let i en shaker med citronsaften.
Tilsæt honningsyp, æblemost og vodka.
Shake grundigt med is.
Si over i et lavt glas med friske isterninger.
Pynt med æbleskive, chili eller timian.
Danmarks bedste drikkevand er fra Smålyngsværket på Bornholm
FALK Bornholms vodka består af en ren alkohol, der er tyndet ned med renset, bornholmsk drikkevand. Ethanolen er destilleret hos et Østeuropæisk destilleri.
Det bornholmske drikkevand er kendt for sin høje kvalitet.
Modsat alle andre steder i Danmark har Nexø en grund af stærke, røde sandsten. For at bevare den gode smag, der kendetegner vandet, filtreres og renses vandet skånsomt, så de naturlige mineraler og salte i vandet bevares.
Drikkevandet fra Smålyngsværket ved Pedersker leverer vand til størstedelen af Syd- og Østbornholm. Vandet trækkes op fra omtrent 100 meter dybe boringer igennem den røde Nexø-sandsten. ikke andet drikkevand i Danmark hentes fra den type undergrund, som vi har i Nexø.
Hvad er vodka?
Vodka er ren ethanol (ca. 96% vol.) tyndet ned med renset vand til en alkoholprocent på minimum 37,5% vol. og max 60% vol.
Ethanol fremstilles ved, at enten kartofler, rug, hvede, en anden slags korn eller et mix af de nævnte, kværnes, fermenteres med gær og derefter destilleres.
Destillation går kort sagt ud på at adskille alle de alkoholer og kemiske stoffer, der let fordamper, ved at koge dem. Det har faktisk været kendt i flere hundrede år og blev først brugt til at lave stærke drikke som fx vin og øl om til noget med højere alkoholprocent. Det er også sådan, man kan lave parfume. I dag er destillation en velkendt og meget anvendt metode i den kemiske industri, især når det kommer til at lave råolie om til fx gas, benzin og diesel.
Hvad betyder destillation?
Ordet "destillation" kommer fra det latinske "destillatio", som betyder "neddryppen". (Latinske ord slåes i øvrigt altid op i 1. person singularis og ikke i infinitiv.) "Destillatio" kommer fra ordene "de-" og "stilla", som betyder "dråbe".
Hvordan destilleres vodka?
Når man destillerer, er de lettest flygtige stoffer mere koncentreret i dampen end i den kogende væske. De tungere stoffer er derimod mere koncentreret i selve væsken. Når dampen køles ned, bliver den til væske igen, og det kaldes destillat.
Ethanol fremstilles oftes ved kolonnedestillation. Der findes pot stills, man kender fra særligt whiskey destillerier, og så er der kollonne-anlæg og hybrider. Sidstnævnte ser vi mest af i de mindre destillerier, som destillerer 2000 liter eller mindre pr gang.
Vodka kommer typisk fra kollonne eller hybrid-anlæg. Derfor giver det sjældent mening at tale om antallet af destilleringer, da destillatet er færdigt, når det er destilleret gennem anlægget første (og eneste gang).
Hovedet, hjertet og halen
Hovedet er den spiritus, der kommer først. Den indeholder en høj procentdel af lavkogende alkoholer og andre forbindelser såsom aldehyder og ethylacetat. I hovedet er der methanol, acetaldehyde, acetone, formaldehyd og sulfid. Der kan også findes lidt fusel i hovedet, selvom langt det meste er i halen, fordi fusel er tungt.
I hjertet er ethanolen, der ligger i midten af destillatet, og som kan drikkes efter fortynding.
Halen er den sidste del af destillatet, som indeholder en høj procentdel af fuselolie og meget lidt drikbar alkohol. Halen er mælkehvid og ser uren ud, og fusel er generelt bare flere forskellige lugtende væsker som består af propyl-, butyl- og især amylalkoholer.
I andre slags spiritus bruges en my af hovedet og noget af halen. Men til vodka er det den rene ethanol, som bruges.
Hvorfor destillerer jeg ikke selv?
Ethanol er i en lille spiritusproduktion ikke bæredygtigt at destillere på egen hånd, da man står med en lang række alkoholer fra hovedet og halen, der efterfølgende skal kasseres. De kæmpestore destillerier i udlandet, der destillerer for mange små producenter og særligt gin-destillerier, som destillerer ethanol gennem enebær og andre botanikals, er et bedre valg rent miljømæssigt. De store destillerier kan sorterer resterne fra og sælge dem videre til bl.a. kosmetikindustrien.
Lokalt produceret vodka
Der er forskellige historier om, hvor vodkaen har sin oprindelse. Man er dog enig om, at Polen er der, hvor vodkaen først blev destilleret og drukket.
Man har fundet rester af destilleringsanlæg og andre tegn på produktion af vodka i Polen fra omkring år 800-900 e.v.t. Andre mener, at vodkaen, som vi kender i dag, først nåede til Polen omkring det 13. århundrede med de arabiske købmænd.
Selve destillerings-metoden har sin oprindelse fra Asien, hvor man destillerede æteriske olier og balsam. Ligesom med kunst og myter har metoden udbredt sig langsomt ned gennem Ægypten og de arabiske lande, gennem Grækenland, Rom og derefter op mod Europa.
På et tidspunkt har man fundet ud af, at de alkoholer, man har haft anvendt til parfumer og til at balsamere lig med, også har kunnet drikkes. Det, synes jeg, er en sjov viden, fordi man i dag ved destillering af ethanol netop kan skære 'halen' ('tails') fra og sælge denne videre til kosmetik-industrie. Fusel, som halen består af, kan anvendes til produktion af bl.a. foundations og parfumer.
På Bornholm har vodkaen sandsynligvis været anvendt som base til honningsyppen siden engang i middelalderen.