Likør med skovbær 2024
Morbær, brombær, blåbær, jordbær og hindbær vokser vildt omkring i de bornholmske skove og i gamle køkkenhaver.
Bærsorterne i skovbærlikøren er nævnt efter, hvis bær, du smager mest af i likøren. Det er klart morbærene, som er de dominerende i skovbærlikøren. En del bær smager ikke af meget alene i spiritus. Hindbær i sig selv smager bittert, når der ikke er anvendt en masse sukker i produktionen af essensen. Blåbær smager spædt og fladt, og brombær kan have en syrlig smag. Men sammen sker der noget, og de forskellige bær supplerer og fremhæver hinandens sødmefulde, søde, syrlige og fyldige bærsmage.
Morbærene er helt særlige. De er fulde af en tyk saft, og morbærrene har en kraftig, parfumeret, utroligt sød og utroligt syrlig smag. Der findes sjældent morbærtræer andre steder i Danmark end her på Bornholm. Det siges, her gror så mange morbærtræer, fordi man engang forsøgte at dyrke silke.
Blåbær gror vildt i Paradisbakkernes skovbund, og de små, sortblå blåbær er blevet suppleret med store blåbær fra blåbærplantagen.
Basen til skovbærlikøren blev til med pulp fra saftproduktionen, der fandt sted på den nu lukkede Plantage i Ibsker. De første essenser blev sat over til at trække smag i FALK Bornholms produktion i 2022, og i 2023 og 2024 har Line Falk været ude at plukke flere bær til skovbærlikøren.
Wildberry Bramble
6 CL gin
3 CL FALK Bornholm Skovbær
1,5 CL citronsaft
1,5 CL sirup
Fyld et lowball glas med knust is.
Hæld gin, FALK Bornholm Skovbær, citronsaft, sirup og isterninger i en shaker. Shake i 20 sek. og hæld i glasset.
Garnish med citrontwist.
Saftige og modne skovbær
Skovbærlikøren er en frugtig, fyldig og frisk likør fuld af smag fra håndplukkede bær fra bornholmske haver og vilde skove.
Likøren egner sig godt til desserten, ostemaden og som en avec til kaffen. Skovbærlikøren kan nemt anvendes i en cocktail.
Mysteriet om de bornholmske morbær
Der er en vandrehistorie og et tidsrum i historien, hvor morbærtræerne sandsynligvis kom til Bornholm...
Sort morbær kommer fra Vestasien. Her kan morbærtræerne blive op til 12 meter høje. Morbærtræet blev dyrket og groede i kulturhaver allerede omkring år 400 fvt. Man mener, at det var de gamle grækere, der tog morbærtræerne med sig og udbredte dem langs Middelhavets kyster. Det var omkring det 16. århundrede, at morbærtræerne nåede til Nordeuropa. Og man har på Bornholm morbærtræer, som man mener, er 200-300 år gamle, fordi stammen ved grunden måler omtrent 2 meter i diameter.
Det ældste morbærtræ i Danmark er højst sandsynligvis det morbærtræ, som står ved Proviantgården i København. Det blev plantet, imens Christian IV var konge, i begyndelsen af 1600-tallet.
Dette træ blev kendt, da Christian IVs datter Leonora Christine sad fanget i Blåtårn. Hun fik blade fra dette træ til at dyrke silkelarver på. Det siges der.
Da Christian IV døde i 1648, kom Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt i konflikt med Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
I 1651 flygtede Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt til Sverige.
I 1659 måtte de flygte fra Sverige til Danmark, hvor de i 1660 blev sat i fangenskab på Hammershus.
Frederik 3. løslod dem året efter, men da Ulfeldt i 1663 blev anklaget for højforræderi, blev Leonora Christina pågrebet i England og udleveret til Danmark. Indtil Sophie Amalies død i 1685 sad Leonora Christina fængslet i Blåtårn på Københavns Slot. Resten af sin levetid tilbragte hun i Maribo Kloster.
Så vi ved, at man på denne tid havde morbær i Danmark, og man holdte silkelarver. Fordi Leonora Christina eftersigende sad i Blåtårn med morbærblade og silkelarver. Måske havde hun dem med sig hjem fra Bornholm?
Vandrehistorien, jeg har hørt, er, at det var Povl Ancher (1629-1697), der ville dyrke silke på Bornholm og derfor havde fået importeret morbærtræer og silkelarver. Men der kom ingen silke, for silkelarverne døde - Det var den forkerte sort morbær, der var blevet plantet.
På Bornholm har vi de sorte, purpur-farvede morbær, og silke dyrkes på den hvide slags morbær. I alt findes der 17 forskellige sorter af morbær.
Antikkens myter
I Ovids metamorfoser fortælles historien om Pyramus og Thisbe. Her er det morbærtræets bær, der er historiens endelige forvandling, hvor det elskende pars blod farver de hvide morbær purpursorte, imens de dør.
Det er et billede, jeg tit har for nethinden, når jeg er ude at plukke bærrene til skovbærlikøren, for både brombærrene og morbærrene er saftige og farver utroligt meget. Morbærrene nærmest eksploderer, når de plukkes. Og det er klart, at de modne morbær kunne give Ovid associationer til blod, der sprøjter. For saften er mørkerød og tyk, og det kan godt se helt drabeligt ud, når man har været ude at plukke bær.