Udvalget af likører
FALK Bornholms produktion af likører begyndte i foråret 2020, og i julen 2020 blev de første flasker sat til salg.
I løbet af de knap 5 år produktionen nu har eksisteret, er der sket meget.
Likørerne skal først og fremmest smage af, hvad de er lavet af.
De smager af de naturlige råvarer, der er anvendt.
Hyldeblomstlikøren smager af de nyudsprungne hyldeblomster ved skovbrynet. Kirsebærlikøren smager af de solmodne, sorte kirsebær, som vokser langs kyststiens rå klipper.
Og så videre...
Høståret 2024 har været specielt. Foråret var langt, koldt og vådt, og pludseligt kom varmen, solen og længere perioder uden regn og blæst. På Bornholm har vi haft flere solskinsdage end i resten af Danmark, og det har vi kunnet mærke.
Der har bugnet med bær og frugter, og det har været svært at følge med i varmen.
Solens sødmefulde varme og Østersøens kølige. klare vand smages i likørerne fra 2024.
SØDT STADS
En spiritus' kvalitet vurderes ud fra smag og autencitet.
ærlig og gennemsigtig kommunikation om de råvarer, der plukkes og anvendes i likørerne, er er afgørende for falk bornholm.
det er et naturprodukt uden ekstra fikumdik.
likøren med hyldeblomster smager fx af de naturlige, håndplukkede hyldeblomster. Og deri ligger kvaliteten.
Det er et ærligt produkt uden højtragende retorik.
Likør og den bornholmske syp
Alkholprocenten i en likør er på mellem 15 og 30 % vol. Likør kan dog godt have en alkoholprocent højere end 30 % vol. Ofte er likør sød og kompakt i smagen. De fleste likører kan bruges i cocktails og i desserter.
Likørerne fra FALK Bornholm har sin smag fra håndplukkede blomster, bær og frugter. På Bornholm har man en anden tradition for brændevin end i resten af Danmark. Her drikker vi honningsyp til jul og påske. Honningsyppen er en honningsnaps eller en likør, der er sødet med honning i stedet for sukker.
Der forekommer naturligt bundfald i flaskerne fra FALK Bornholm, og derfor skal flasken rystes, inden der skænkes op.
Ligesom al anden spiritus er der ingen holdbarhedsdato på likørerne. Alkoholprocenten gør, at indholdet i flaskerne ikke kan blive for gammelt.
Dog anbefales det, at man drikker likøren og ikke lader den stå i barskabet.
Udvalget af smage varierer fra år til år.
Der produceres max 440 flasker pr. batch, og der meldes udsolgt af en variant, før det næste batch tappes på flasker.
Farve og smag af den nære natur
Vi lærer noget om den natur, der omgiver os, ved at bruge den.
Når vi bevæger os ud i skoven og smager på den, får vi en anden forståelse for den.
Det samme gælder, når vi besøger gamle køkkenhaver og plukker frugter fra frugttræerne og bær fra buske. Det giver et indblik i, hvordan man før i tiden har anvendt og udnyttet, hvad der kunne gro og dyrkes i nærområdet.